REGLER OG POLITIK
Ankomst
Mød venligst til den aftalte tid, for sen ankomst forstyrrer plejen af andre hunde. Jeg forbeholder mig retten til at flytte din tid, hvis du er mere end 15 minutter forsinket, da jeg dermed ikke har den nødvendige tid, til at udføre behandlingen sikkert og kvalitetsmæssigt korrekt. Du vil blive opkrævet det samme gebyr, som gældende ved for sen afmelding af din tid. Det håber jeg selvfølgelig ikke sker, da min aftale bog er fuldt booket, og det vil være svært at finde en ny tid til din hund i nærmeste fremtid. Sørg for at din hund har fået mad og vand inden for de sidste par timer, og for nylig er blevet luftet godt, før den kommer ind i salonen. Af hensyn til sikkerhed skal du bringe din hund ind og ud af salonen i snor. Det er for at sikre, at din hund ikke løber ud ad døren, hvis en anden kunde skal ind i butikken, men også for at den ikke farer ud foran fodgængere og cyklister, når i forlader salonen, og for at jeg kan føre den sikkert ind i klippeområdet.
Afmelding
Hvis du ikke kan holde din aftale, bedes du varsle dette inden 24 timer før, så jeg kan udfylde tidsrummet med en anden kunde. Udeblivelser eller aflysninger senere end 24 timer i forvejen vil blive opkrævet et gebyr på 50% af behandlingens pris! Mere end to udeblivelser eller aflysninger samme dag vil kræve forudbetaling af fremadrettede behandlinger før enhver ny aftale-bestilling.
Afbestilling af tid skal altid ske på tlf. nr. 60 52 66 26
Afhentning af din hund
Jeg ringer gerne 20-30 min, før din hund er færdig og klar til afhentning. Jeg kan ikke forudsige, hvornår din hund er færdig, da der kan være noget, der tager længere tid end forventet, og jeg kan ikke vide på forhånd, hvor mange gange jeg bliver forstyrret af telefonopkald og kunder i butikken. Selvom din hund måske plejer at tage en bestemt tid, så er den ikke færdig, før jeg ringer. Som regel er de fleste hunde her i salonen i 3-5 timer, og jeg lukker ikke før alle hunde er færdige og hentet!
Så jeg ringer til dig og ikke omvendt! Lad venligst vær med at ringe flere gange for at høre om din hund er færdig, det bliver jeg bestemt ikke hurtigere færdig af! Jeg skal nok give besked, når din hund er klar til afhentning.
For tidlig afhentning
For at forhindre unødvendig stress for både hund og frisør skal du ikke komme, før du har fået at vide, hvornår din hund er færdig! Det gælder også selvom, der er gået længere tid, end der måske plejer, for nogle gange er disse ekstra 15-20 min. eller mere nødvendige for, at jeg kan gøre det sidste præg, så du bliver tilfreds. Det kan jeg ikke, hvis du møder op for tidligt, for så risikerer du, at din hund bliver begejstret og derved ikke står stille og tillader mig at gøre det sidste og klippe sikkert.
Ulykker, skader og forsikring
Uheld og ulykker kan ske, det er jo levende dyr, vi har med at gøre, og der er ingen hund, der står 100% stille. Der er altid en lille risiko for, at en ulykke kan ske. Klippeudstyret er skarpt, og selvom jeg bruger ekstrem forsigtighed og omhu i alle situationer, kan der ske uheld. Jeg bestræber mig altid på, at din hund bliver plejet så sikkert som muligt. Hvis der sker snit under klipningen, underretter jeg ejer og rådgiver om, hvordan du behandler disse skader. Skader forårsaget af slemme filter i pelsen eller grundet hundens opførsel, er ikke hundesalonens eller hundefrisørens skyld eller ansvar. Eventuelle dyrlægeomkostninger på grund af dette er på hundeejerens bekostning og hundens egen forsikring.
Nægtet service
Jeg forbeholder mig retten til at nægte service til aggressive/uopdragne hunde, som er til fare for sig selv og personalet. Hvis en hund bliver for aggressiv eller stresset i høj grad, imens den plejes, bliver ejer kontaktet og bedt om at hente sin hund, da behandlingen ikke kan udføres på forsvarlig vis. Vi er uddannet fagfolk, og vi forbeholder os retten til at nægte service til klienten/ klientens kæledyr til enhver tid og af enhver grund.
Sikkerhed
Sikkerheden for din hund og vores personale tages meget alvorligt. Af denne grund tillader vi ikke hundeejere at være i klippe-området under klipningen/ behandlingen. Det forstyrrer for meget, hvis ejer står i samme rum, hunden vil derfor have fokus på ejer, og kan ikke slappe af og sidde stille med fokus på frisøren. Det tager timer at klippe en hund, så ejer må finde på noget andet at lave imens.
Stressfri og smertefri politik
Filosofien her i salonen er at tilbyde en stressfri oplevelse og behandling for din hund. Din hunds sikkerhed og komfort er første prioritet, jeg nægter at udføre nogen form for pleje procedure, der forårsager smerter eller stress for din hund. Jeg ser gerne, at hunden er godt børstet og ud-filtret, inden den kommer, det gør det sjovere og mere rart for din hund at komme til frisør. Og så skal jeg ikke bruge ekstra tid på at udrede eller klippe filter af. Hvis jeg skal bruge ekstra tid på din hund pga. filter, vil det koste dig et filter-gebyr på 100 kr. pr. 15 min., der er blevet brugt ekstra. Hvis din hund er filtret, vurderer og bestemmer jeg, om det er noget, der på forsvarlig vis kan reddes, eller om det skal klippes af, eftersom det er mig, der skal gøre det. Somme tider er den eneste udvej en meget kort nedklip, det afhænger af hvor mange, hvor slemme og hvor tæt filtrene sidder på huden. Din hunds komfort niveau og velbehag har første prioritet frem for, hvad du synes, der ser nuttet ud! Jeg bestræber mig på at give din hund den bedste behandling og filter/udreder ikke noget ud, der vil forårsage smerte på din hund. Så hvis du synes, din hund er mest nuttet, når den er langhåret, er det også dit ansvar at holde den filterfri, for det kan den ikke selv, og den synes bestemt ikke, det er nuttet eller rart at være fyldt med filter. Jeg anbefaler altid, at din hunds pels ikke skal være længere, end at du/ejer kan holde den filterfri.
Tilfredsheds politik
Hvis du af en eller anden grund ikke er tilfreds med klipningen eller trimningen, bedes du fortælle mig det inden for 24 timer, så jeg kan gøre mit bedste for at rette op på det. Jeg refunderer ikke. Men husk at det er levende dyr, vi har med at gøre, og det er et håndarbejde at klippe/trimme en hund, og ikke fabriksarbejde der er snorlige og ens hver gang. Men jeg gør selvfølgelig mit bedste, og det kan jo være, at din hund ikke har stået stille eller været eksemplarisk. Det kan også være, der er noget, du vil have klippet anderledes. Du kan så blot informere om dette næste gang, din hund kommer, og jeg vil gøre mit bedste for at opfylde dine ønsker, hvis det er muligt.
Ny kunde
Er det første gang din hund skal klippes i salonen, skal der udfyldes en ny kunde formular og en elevtilladelse.
Du kan printe og udfylde dem på forhånd, og tage dem med når du afleverer din hund.
Du kan også vente med at udfylde dem til du kommer i salonen.